Yding Kirke

Yding Kirke ligger på en frugtbar slette, og lige østfor rejser landet sig brat til Yding Skovhøj, hvor man finder et af Danmarks højeste punkter på 173 meter.

Kirken består af et tårn fra omkring år 1500, mens skib og kor er fra 1865. Den gamle middelalderlige kirke, som første gang er nævnt i 1400-tallet på skrift, var blevet dømt til nedrivning, fordi den var forfalden, og man har desværre ingen tegninger af den romanske kirke, som stod før 1500.

Den nye kirke blev bygget med store vinduer mod nord og syd, så rummet blev lyst som i en gotisk katedral.

Kun ganske få ting er genanvendt fra middelalderen, blandt andet den romanske døbefont, der er hugget af en meget dygtig stenhugger, og klokken, som er fra 1200-tallet. Klokken og døbefonten er begge blandt de ældste på egnen.

Da man rev det middelalderlige alterbord ned, fandt man en hulning i en kampesten, som var dækket med stenlåg. Heri lå en blyæske med relikvier af en helgen; tre knoglestymper, et stykke sten og lidt stof. Alt dette kan ses på Nationalmuseet.

Del denne side

Opdateret af:

VisitHorsens info@visithorsens.dk
 

Kontakt

Adresse

Skovhøjvej 8A, Yding
8752 Østbirk

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.768395
Latitude : 56.001244