SleepIn FÆNGSLET

Prøv en overnatning bag tremmerne på SleepIn FÆNGSLET.

Her finder du det, der under tiden som Horsens Statsfængsel fungerede som sygeafdeling. Den gamle sygeafdeling er dog blevet grundigt restaureret for at opfylde kravene til at bygningen kan huse frivilligt overnattende gæster. Men autenticiteten er ikke til at tage fejl af. Et eksempel herpå er, at den gamle radio i cellerne stadig virker og at indgraveringer og citater ligeledes stadig er at finde rundt omkring.

Uanset om du er almen museumsgæst, konferencegæst bag murene eller en skoleklasse på tur, så får du med en overnatning her en sammenhængende autentisk oplevelse. SleepIn FÆNGSLET er nemlig et unikt overnatningssted med stof til eftertanke, og en overnatning i SleepIn i Horsens Fængsel kryber derfor med garanti ind under huden på dig.

SleepIn FÆNGSLET har 50 sengepladser fordelt på 22 værelser med plads fra 1-4 pers. i hver celle, heriblandt også en brudesuite. Der er bad og toilet på gangen.

Der er kørestolsadgang til SleepIn FÆNGSLET og 2x2 pers. kørestolsvenlige værelser samt handicaptoilet/badfaciliteter.

For spørgsmål eller forespørgsel på booking: Send en mail til sleepin@faengslet.dk.

Del denne side

Opdateret af:

VisitHorsens info@visithorsens.dk
 

Kontakt

Adresse

Fussingsvej 8
8700 Horsens

Telefon

+45 7610 0011

Fakta

  • Faciliteter

    • Internetadgang