Her er Danmarks smukkeste udsigt

Foto: Steffen Nielsen

Den er god nok. Sukkertoppen er en af Danmarks smukkeste udsigter. Det er det perfekte sted at hælde en lun kop kaffe op eller poppe en god flaske vin. 

Sukkertoppen hører ikke til de mest kendte udsigtspunkter – ej heller er det blandt de højeste – men udsigten er svær at matche.

På optagelse ved Sukkertoppen

Begynd i hyggelige Voervadsbro og besøg den charmerende restaurant Det Lille Røgeri. I deres lille butik med røgvarer kan du hente en picnickurv med lækre fiskespecialiteter. Husk at bestille på forhånd.

Lige i nærheden har den nye vandrerute Gudenåstien Voervadsbro-Emborg sin begyndelse.

Som navnet antyder, følger ruten Gudenåen i idylliske omgivelser. Efter et par kilometer begynder opstigningen til Sukkertoppen, et af Danmarks bjerge og landets måske flotteste udsigt. Toppen ligger i 108 meters højde og giver en fantastisk udsigt over Mossø, Salten Langsø, de dybe skove i Søhøjlandet og bakkerne ved Himmelbjerget.

Hele vejen rundt har du udsigt til naturen, og du vil blive imponeret over mængden af skov i det kuperede område nord for Horsens.

Fra Sukkertoppen fortsætter turen nu gennem skov ned til Klostermølle – et historisk udflugtsmål, der egner sig perfekt til en picnic. Her kan du nyde din medbragte frokost. Der er et madpakkehus samt adskillige borde/bænkesæt i flot natur, hvor du kan spise til lyden af den rislende Gudenå. Her kan du også lægge til, hvis du kommer sejlende i kano.

Top turen af med et godt måltid

Restaurant Det Lille Røgeri

Nyd en frokost eller middag i Det lille Røgeris charmerende restaurant. Til frokost kan du vælge mellem de gode klassiske fiskeretter som stjerneskud eller fiskefileter med pommes frites. Om aftenen anbefaler vi vores buffet med Det Lille Røgeris egne fiskespecialiteter. Hvis du ønsker...

Restaurant Vrads Station

Restaurant Vrads Station er et ganske særligt, lille sted beliggende i de midtjyske skove. Stationen ligger for enden af den skønne veteranbane, hvor det er muligt at køre med det gamle veterantog mellem Bryrup og Vrads. Hos Restaurant Vrads Station kan du nyde lækre is fra ishuset, drikke...

Det Gamle Posthus

I hjertet af Brædstrup, lige hvor banestien krydser byen, finder du Det Gamle Posthus. Der er kun halvanden times gang fra Den Genfundne Bro. Den smukke bygning er nænsomt renoveret og er nu vakt til live med byens nye spisested. Det åbne køkken giver vores gæster mulighed for at følge ...

Kampagnen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.