Spektakulære gavlmalerier

Omkring Horsens Centrum finder du et væld af gavlmalerier og spændende kunstværker, der sætter et farverigt præg på byen. Du har formentlig set nogle af dem, når du har bevæget dig rundt i byen, men der er utvivlsomt også skjulte skatte, der er gået din næse forbi.

Det smukke rum på Kunstmuseet

Horsens Kunstmuseum

Med Horsens Kunstmuseums guide til skulpturer og street art i hånden kan du begive dig ud i byen og opleve de mange mure, som dygtige kunstnere har malet. Og tag dig god tid til at beskue de mange skulpturer, der er udført af de mest kendte og anerkendte danske kunstnere.

Denne sommer har Horsens Kommune gjort det ekstra nemt for dig og udgivet et tip-top opdateret Street Art Map, som du kan downloade eller finde som handy folder på VisitHorsens' brochurereoler rundt omkring i byen fra starten af juli. 

Husk også at nå omkring havnefronten, hvor den smukke nye skulptur "Wanna Be Mermaid" af Maria Rubinke står.

Efter en gåtur byen rundt anbefaler vi et besøg på Kunstmuseet, der specialiserer sig i moderne dansk samtidskunst. Her er en hel sal dedikeret til vores lokale kunstner Michael Kvium.

Dagen slutter med en kop kaffe eller et økologisk måltid hos Gordons Gæstebud, Kunstmuseets nye café, hvorfra du har fin udsigt til Lunden.
 

Kampagnen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Forslag til andre ture

Cykl rundt om Horsens Fjord og udforsk dens små øer
Udsigt over Horsens Fjord fra Søvind
Vandretur med historiske perler
Smuk sommerdag ved Odder Å
Dyk ned i arbejderbyens historie
To mænd betjener motor i maskinhallen hos Danmarks Industrimuseum i Horsens
Historisk dagstur syd for Horsens Fjord
Smilende baby nyder traktormuseet