Endagstur til Kurparken og Stouby Strand ved Vejle Fjord

Foto: Hotel Vejlefjord

Frisk luft, motion og hvile var de tre grundsten i den terapi, Chr. Saugman foreskrev sine patienter. Derfor opstod et tuberkulose­sanatorium og de tilhørende kurveje i det stærkt kuperede landskab lige ned til Vejlefjord i år 1900. 

Start din tur her

Parker på Hotel Vejlefjords parkeringsplads og start din rundtur i kurparken. De oprindelige kurveje er af varierende længde og stigning, og på hele området er der bænke, hvor man kan tage sig et hvil, nyde den fantastiske udsigt og duftene af hav og skovbund.

Tag kameraet med til Stouby Strand

Følg kurstierne ned til havet og Stouby Strand. Gå langs vandet mod vest til Træskohage Fyr – et gammelt fyrtårn, der i dag fungerer som udkigstårn med et imponerende vue over fjorden og havet. I sig selv er det også et yndet motiv for fotografer fra nær og fjern.
 

Hotel Vejlefjord - kurveje

Frisk luft og motion var vigtige elementer i behandlingen af tuberkulosepatienter, og derfor opstod tuberkulose­sanatorium og kurveje i det stærkt kuperede landskab lige ned til Vejle fjord. Patienterne kunne her få den rette kombination af frisk luft og motion gennem systematisk ordinered...

Stouby Strand

Stouby Strand ligger ca. 3 km. sydøst for Stouby ved nordsiden af Vejle Fjord. Stranden har en lille badebro og et opholdsareal med græs. Området er afgrænset af store sten og træer, og adgangen til stranden er gennem Hotel Vejlefjords park.

Træskohage Fyr

Træskohage Fyr er et ikonisk vartegn for området omkring Stouby og Vejlefjord Hotel. Fyrtårnet fungerer fortrinligt som udsigts- og fugletårn, og har et fantastisk vue over fjorden. Det er desuden i sig selv et populært motiv for naturfotografer og instagram-entusiaster.

Wellness på Hotel Vejlefjord

Foto: Drone Service