Kunsttur til Hjarnø og Juelsminde

Foto: Chaline Engelhardt

Kunst kan åbne for samtale og refleksion. Derfor er det fantastisk at opleve kunst og kunsthåndværk sammen med andre. Start bilen og drag på kunsttur sammen med familien eller vennerne i smuk natur. Juelsminde-halvøen er fyldt med små og store gallerier og værksteder.

Hjarnø? Ja, det er her du skal starte

Begynd på Hjarnø med en af de hyppige færgeafgange fra Snaptun – overfarten tager kun fem minutter. Der er mange grunde til at besøge øen, og Galleri Kirkesvinget er én af dem. De udstillende kunstnere er primært øboere eller fra lokalområdet. Spis frokost hos Den Gamle Smedie, inden turen går tilbage til fastlandet.


Du skal også besøge Pottemageren i Juelsminde. Her finder du med garanti dit nye håndlavede yndlingskrus og falder pladask for den charmerende byhave, som er åben for alle. Det er seriøst en lille perle for alle, der sætter pris på hygge og håndværk.
 

Besøg Hjarnø

Foto: Hjarnø Camping

Pottemageren i Juelsminde

Pottemageren i Juelsminde er et oplevelsessted. Hos Pottemageren i Juelsminde finder du kunsthåndværk på højt niveau. Her finder du brugsting i stentøj og raku, mest som unika, Croquis tegninger og modellerede figurer.  Det bliver fremstillet på eget værksted, der er integreret i butikk...

Galleri Kirkesvinget

Galleri Kirkesvinget ligger lige overfor Hjarnø Kirke og fem minutters gang fra færgelejet på øen. Her laves skiftende udstillinger i maleri, keramik, kunsthåndværk og meget mere. De udstillende kunstnere er lokale øboere eller fra fastlandet. Kig forbi for at få et indblik i kultur og kre...

Cafe Den Gamle Smedie

Den Gamle Smedie befinder sig lige i hjertet af Hjarnø. Få serveret kaffe og kage eller kig forbi til frokost eller aftensmad for et godt måltid med inspiration fra det italienske og danske køkken. Cafeen kan byde på lækre forretter, pasta, pizza, fisk, kødretter, oste og desserter samt bø...