Odder cykelferie er fedt

Nyd sommerlandet fra den tohjulede

Hvis du skal vælge bare én ting at opleve i Odder, er det de mange cykelstier og fantastisk smukke cykelruter! Vi anbefaler en frisk tur fra Odder mod Hou, videre til Saksild – og så retur til Odder (selvfølgelig alt efter, hvor du begynder).

En dejlig isvaffel er altid en sikker vinder.

Hop på jernhesten med hele familien og sæt retning mod den hyggelige havneby Hou.

Tag en lille afstikker forbi Fru Møllers Mølleri for at købe sandwich med til turen. Drej af, inden du når helt til Hou, og spis frokost ved Bjørnkær, Odders gamle borgruin. Fortsæt herefter til Hou Havn, hvor Mosters Ishus byder på lækre is, lette anretninger og frisklavet kaffe, du kan nyde, mens børnene fanger krabber. Mosters Ishus har udstyr, du gratis kan låne, så hele huset ikke behøver at blive pakket ned til turen.

Efter eftermiddagskaffen kan turen enten gå direkte hjem eller fortsætte ved at dreje ind ved Spøttrup og køre ad Hølkenvej mod Saksild. Her venter smuk cykeltur med marker på begge sider. 

Mor og lille datter på Saksild Strand

Saksild Strand

Så skal vi til Saksild

Efter eftermiddagskaffen kan turen enten gå direkte hjem eller fortsætte ved at dreje ind ved Spøttrup og køre ad Hølkenvej mod Saksild. Her venter smuk cykeltur med marker på begge sider. 

Og i Saksild anbefaler vi afslapning på stranden, en forfriskende dukkert, et spil minigolf og aftensmad hos et af områdets spisesteder, før turen – og de trætte cykelben – igen finder vej hjem. 

Alt efter udgangspunkt og svinkeærinder er turen omkring 30 km.

Kampagnen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Forslag til andre ture

Cykelrute med lidt af det hele
Smuk udsigt fra udsigtshøjene ved Trustrup
To hjul på Kulturringen
Far, mor og børn er på cykeltur på Juelsminde Halvøen
Cykl rundt om Horsens Fjord og udforsk dens små øer
Udsigt over Horsens Fjord fra Søvind
Gåtur på kyststien fra Hou til Hølken
En solskinsdag ved Odder Strand Camping