Jo jo, naturen er dejlig. Men har du mærket indtrykkene og udtrykkene fra byerne og kulturlivet i Kystlandet?
Her får du turforslag til dig, der vil have kunsten og livet i Odder, Horsens, Juelsminde og Kystlandets andre byer helt ind under huden.
Hvis du endnu ikke har besøgt Europas største fængselsmuseum, så er det bare med at komme af sted. Det er en autentisk, voldsom og fascinerende oplevelse at gå rundt i det tidligere Horsens Statsfængsel mellem de gamle celler.
Brædstrup vil overraske dig! Byen er ikke stor, men har et stort opland af mindre landsbyer, og samtidig finder du spændende specialbutikker, skønne spisesteder og flot natur.
I gennemsnit skinner solen mere ved Østkysten end inde i landet. Du kan sagtens have en overskyet dag i Horsens og Vejle, mens solen skinner i Juelsminde. Tilbring en dag i solen i den perfekte sommerby!
Omkring Horsens Centrum finder du et væld af gavlmalerier og spændende kunstværker, der sætter et farverigt præg på byen. Du har formentlig set nogle af dem, når du har bevæget dig rundt i byen, men der er utvivlsomt også skjulte skatte, der er gået din næse forbi.
Kunst kan åbne for samtale og refleksion. Derfor er det fantastisk at opleve kunst og kunsthåndværk sammen med andre. Start bilen og drag på kunsttur sammen med familien eller vennerne i smuk natur. Juelsminde-halvøen er fyldt med små og store gallerier og værksteder.
Det er blevet tid til at få styr på byens industrihistorie og få en masse nye 'fun facts' samlet sammen til sommerens selskabsmiddage. Du skal på Danmarks Industrimuseum, skal du. Det er ikke engang kedeligt – og det vil dine børn eller børnebørn med garanti heller ikke synes.
Kunne du tænke dig at lære Odder at kende? Med Odder Skattejagt er anledningen her nu. Turen er ca. 4 kilometer og bringer dig rundt i byens centrum, hvor du skal løse en række opgaver for at få udleveret en medalje som bevis.
Hvad med en lille historisk vandretur i Odder By? Ja, stederne kender du sikket, men har du nogensinde koblet dem sammen? Læs mere her.