Udsigt over Mossø fra Sukkertoppen

Sukkertoppen

Photo: Karin Mehl
Attraktioner
Naturområder
I skovklædt terræn ligger en af Danmarks største bakker, Sukkertoppen, med en formidabel udsigt over Søhøjlandets smukke natur. Træd i vikingernes fodspor, når du begiver dig ud på den bjergtagende tur mod toppen på en af landets mest udfordrende stigninger.  
Address

Klostermøllevej 48

8660 Skanderborg

Kontakt

Måske Danmarks bedste udsigt

I området nær Horsens ved Bakkelandet og Søhøjlandet finder du de fleste af landets højeste punkter. Sukkertoppen er med sine 108 meter ikke et af de allerhøjeste, men udsigten er svær at matche.

Toppen af Sukkertoppen giver en fantastisk udsigt over blandt andet det smukkeste stykke af Gudenåen, som byder på et væld af spændende aktiviteter, Jyllands største sø, Mossø og skovene ved Himmelbjerget. Den ellers skovklædte bakke har ikke mange træer på toppen, hvilket gør det muligt at se i mange retninger.

Sukkertoppen blev brugt af vikingerne

Der er fundet spor af en befæstning fra vikingetiden på Sukkertoppen, og det er ikke svært at forestille sig, at det har været et strategisk godt sted at søge tilflugt. Herfra kunne man se fjender på lang afstand.

De egenskaber, der gjorde Sukkertoppen et strategisk godt sted for vikingerne, gør den besværlig i dag. De stejle sider af bakken er svære at forcere med barnevogne, og bestigningen er desværre ikke egnet for gangbesværede. Men er du godt gående, kan du tage vandreskoene på og følge en af stierne mod toppen.  

 

Udsigt til oplevelser fra Sukkertoppen

Fra toppen af bakken kan du se nogle af områdets bedste oplevelser.

Ved foden af Sukkertoppen ligger Klostermølle, som oprindeligt var et benediktinerkloster i Middelalderen. I dag ligger der et stort og flot bygningskompleks, som tidligere var en aktiv papirfabrik. Selvom der ikke længere bliver produceret papir, er de majestætiske og storslåede bygninger der stadig, og de udgør et godt udflugtssted til picnic. Du kan læse mere om Klostermølle her.

Klostermølle ligger lige ned til den store sø Mossø, der er blandt de største i landet. Hvis du kan lide at cykle eller vandre, så anbefaler vi en tur rundt om Mossø.

Sukkertoppen ligger på Gudenåstien Voervadsbro-Emborg, som er en del af stiforløbet, som på sigt skal følge hele Gudenåens forløb.

Se og følg ruter og stier via VisitHorsens’ digitale kort (Google Maps)

Parkering ved Sukkertoppen

Du kan parkere ved Klostermølle på Klostermøllevej. Her er der også busparkering.

Har du mod på at bestige flere bjerge?

I Horsens-området finder du mange spændende bakker og udsigtspunkter. Få inspiration til din næste udflugt her.

Address

Klostermøllevej 48

8660 Skanderborg

Facilities

Afmærkede ruter

Bakker

Naturvejlederture

Skov

Parkeringsplads for busser

Vandreruter

Borde og bænke

Related products

See more
Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitHorsens