VisitHorsens

Shelterplads ved Lundum

Vil du gerne overnatte i det fri, så er shelterpladsen ved Lundum en oplagt mulighed. På pladsen er der tre shelters, drikkevand, bålsted, brænde samt bom til at tøjre heste ved. Her er også et primitivt toilet til rådighed.

Fordi Lundums shelterplads er omgivet af volde mod syd og øst, ligger den godt i læ for vinden. Har du lyst, må du gerne have din hund med, såfremt den er i snor.

Shelterpladsen er anlagt som overnatningsmulighed for vandrere og cyklister på Bryrupbanestien, der løber forbi 1 meter over pladsens niveau. Pladsen er forbeholdt brugere af Bryrupbanestien og kan derfor ikke reserveres. Den er egnet for gangbesværede og barnevogne.

Der er indkøbsmuligheder i den nærliggende by Lund. Besøg f.eks. Rema1000 på Provstlund Allé 4, 8700 Horsens.