Østerhåb Kirke i Horsens facade

Østerhåb Kirke

Foto: Østerhåb Kirke
Attraktioner
Kirker
Adresse

Gravengårdsvej 10

8700 Horsens

Kontakt
Website

Hjemmeside

Østerhåb Kirke er Horsens' nyeste kirke fra 2011, som står i den nye bydel Østerhåb.

Kirken adskiller sig med sit moderne udseende markant fra områdets mange middelalderkirker. Tårn og skib er smeltet sammen i én sammenhængende konstruktion med bygningsfladt zink-tag og firkantede vinduer.

Den hvidkalkede Østerhåb Kirke forsøger på ingen måde at kopiere den klassiske jyske landsbykirke, men har dog stadig referencer til middelalderkirker med respekt for historien. Det gælder fx den ydre ringmur, som er et kendetegn for områdets øvrige kirker.

Kirkerummet fremstår lyst og indbydende med både sidelys og ovenlys. Prædikestol, døbefont og alter er bygget i glatstøbt beton. Alterudsmykningen, som er malet af John Kørner, er særdeles karakteristisk med et cedertræ malet på det 11 meter høje lærred.

Østerhåb Kirke er tænkt som et samlingspunkt for det nyopførte parcelhusområde ved Torsted.

På kirkepladsen finder du blandt andet et rekreativt område med en lille sø.

Adresse

Gravengårdsvej 10

8700 Horsens

Facilities

Bykirke

Landsbykirke

Sognekirke

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitHorsens