©  Foto:

Kærhuset & Stalden

Oplev den særlige stemning på naturskønne Endelave med et ophold i et stort, rummeligt feriehus med plads til hele familien. Her er du ganske centralt placeret midt i byen, men samtidig tæt på kysten, strand og natur.

Øophold med plads til at leve

Kun få minutters gang fra færgelejet på ferieøen Endelave ligger de to skønne feriehuse Kærhuset og Stalden. Husene er hver især rummelige med masser af sengepladser. Dette er den perfekte ramme for storfamilien eller den større vennegruppe – uanset om I ønsker en længere ferie eller en weekend getaway. Du finder ikke en bedre base til at udforske kaninernes ø. Her er der plads og tid til at skuldrene kan sænke sig, og hverdagens bekymringer fra fastlandet kan fortone sig.

Kærhuset & Stalden ligger på en stor grund på 20.000 m2 ved Endelaves charmerende gadekær. Her er der god plads til udfoldelse med blandt andet fodboldmål samt bålplads og grillfaciliteter. Fra husene er der kun hundrede meter ned til vandkanten og en ganske fin sandstrand.

 

Kærhuset

Kærhuset er et lyst og praktisk feriehus med i alt 12 sovepladser. Huset er udstyret med alle de moderne faciliteter som du har brug for på din ferie. Der er to badeværelser, og det veludstyrede og moderne køkken har både opvaskemaskine, køle/frys samt en stor kummefryser med god plads, hvilket gør Kærhuset til en god base for lystfiskeren. Der er også en stor stue med TV og spisestue med siddeplads til alle.

De 12 sovepladser er fordelt på 6 dobbeltværelser.

 

Stalden

Som navnet antyder, har Stalden tidligere været soveplads for dyr, men i dag er det en flot, veludstyret og gennemrenoveret tilbygning til Kærhuset. Stalden har i alt 9 sovepladser med mulighed for opredning til yderligere to. Køkkenet byder på alle de nødvendige hvidevarer. På første sal i Stalden er et større fællesrum med plads til 26 spisende gæster. Der er indbygget bar, køleskab og TV i rummet, hvilket gør det til et godt valg til fødselsdagsfesten.

 

Book dit ophold på Endelave

Kærhuset og Stalden kan bookes sammen eller du kan nøjes med kun at booke Kærhuset. Det er ikke muligt kun at booke Stalden. Du kan leje det for en weekend eller pr. ugebasis. Priserne varierer efter årstid. Du kan se priserne i løbet af året på Kærhusets hjemmeside. Vi anbefaler, at du booker i god tid.  

Kontakt indehaverne på mail, sms eller telefon for at høre om huset/ne er ledigt.

 

Om Endelave

De vilde kaniners ø i Kattegat byder på en skøn kombination af imponerende natur og autentisk østemning. Ved den charmerende landsby går tiden i sit eget langsommelige tempo. Her kan du nyde et godt måltid mad eller besøge en af øens små butikker. Naturen er anderledes storslået – og du kan opleve den til fods på den populære vandrerute rundt om øen, Kaninoen, leje en cykel eller sågar endda udforske øen fra hesteryg.

Du kan finde inspiration til oplevelser på Endelave på denne side.