Juelsminde Strand Camping

Juelsminde Strand Camping ligger formidabelt placeret i første parket til både stranden og den populære havn i feriebyen. Her vil du opleve en hyggelig, afslappet stemning og gode faciliteter for børn og voksne.

I hjertet af byen – i hjertet af Danmark

Du finder ikke en bedre placering end hos Juelsminde Strand Camping. Campingpladsen går helt ned til den populære Storstranden med blå flag. Samtidig grænser den op til den travle lystbådehavn med skønne spisesteder og altid en fantastisk stemning. Og så er du ganske tæt på byens butikker. Ja, faktisk er du kun et stenkast fra alt det, der gør Juelsminde fantastisk.

Juelsminde ligger centralt placeret i Danmark i kort køreafstand til alle Østjyllands attraktioner og byer som Billund, Horsens og Aarhus.

Juelsminde Strand Camping er det perfekte valg til campingferien ved den jyske østkyst.

 

Overnatning for enhver smag

Juelsminde Strand Camping tilbyder mange forskellige overnatningsformer. Du kan naturligvis overnatte i campingvogn eller telt i de skønne omgivelser.

Har du ikke campingvogn, så kan du leje en af de store, hyggelige og veludstyrede hytter, som har eget bad, toilet, køkken og TV.

I tilknytning til campingpladsen ligger autocamperpladsen, hvor du kan komme døgnet rundt.

Og så er der også vandrerhjem med værelser i forskellige størrelser (1-6 personer).

Uanset, hvor du vælger at overnatte, har du adgang til campingpladsens faciliteter.

 

Gode faciliteter for både børn og voksne

Den moderne campingplads har nye servicebygninger med familie- handicap- og babybaderum, vaskeri, dejligt stort køkken med spiseplads, udekøkken og stor terrasse.

For børnene er der to legepladser, hvor de mindste kan boltre sig. Og når familien skal nyde en hyggestund, så kan I tage et spil på den populære minigolfbane, der tiltrækker både pladsens campister, sejlere og turister.  

I løbet af sommeren arrangeres der flere events og aktiviteter på pladsen. Du kan for eksempel opleve livemusik eller kaste dig over fredagsbuffeten. Og for børnene arrangeres der aktivitetsdage i det kreative værksted.

 

Camping året rundt

Det er ikke kun om sommeren, du kan campere hos Juelsminde Strand Camping. Campingpladsen og dens faciliteter er åbne hele året. Juelsminde er skøn i alle fire årstider, og du kan altid gå lange ture på stranden og i naturen eller cykle en tur og opleve omegnen.

 

Book dit ophold

Vil du campere på en hyggelig, moderne campingplads med Danmarks bedste beliggenhed? Reserver dit ophold her.