skip_to_main_content

Horsens City Camping

Glæd dig til en skøn campingferie i Horsens Fjord ved en dejlig badestrand. Hos Horsens City Camping er der plads til alle – uanset hvem du rejser med og jeres behov. Tag hele familien med til et mindeværdigt ophold midt i naturen, tæt på byens oplevelser.   

Camping der passer

På Horsens City Camping er der ”hytter og pladser der passer”, så du og din familie kan vælge at ligge i det område som passer bedst til lige netop jeres behov. Campingpladsen er inddelt i skævt anlagte og hyggelige områder. Derfor ligger du mere ugenert og har mere privatliv og personlig frihed. Du føler dig hjemme og kan nyde atmosfæren på pladsen, den flotte natur og Horsens by til fulde. 

Plads med udsigt – Dette område er specielt lavet til dig, som ønsker sig udsigt fra din vogn eller hytte. Herfra kan du nyde synet ud over Horsens Fjord, hvor du både om morgenen og aftenen oplever stilheden og naturens farver spille i fjorden. I løbet af dagen kan du følge livet på fjorden, bådene til og fra Horsens, fiskeriet, surferne osv. 

Plads med fred og ro – Her kan du komme helt ned i tempo og få ladet batterierne op igen. Hos os kan du hygge dig og slippe for de sure pligter. Her er du sikret fred og ro sammen med andre campister der ønsker det samme. 

Plads til børn – her er du tæt på legepladsen, stranden, nye legekammerater og ikke mindst hinanden. Her kan børnene bruge hele dagen på den helt nye legeplads sammen med deres nye legekammerater. Her morer de sig med klatrestativet, rutsjebanen, hoppepuden, hoppeborgen, sandkassen og alt det andet. Samtidig kan forældrene sidde og slappe af.

 

Sov i hytte eller glamping-telt

Det er ikke nødvendigt at have egen campingvogn for at prøve Horsens City Camping-oplevelsen på egen krop. Pladsen råder over hyggelige træhytter i forskellige størrelser fra 2-8 personer. Hytterne har varierende priser og faciliteter, og der vil helt sikkert være en, der passer til jeres behov. Nogle har fuldt udstyret køkken, flere soveværelser, badeværelse, TV, spisestue. Alle har de egen terrasse, og kan også bookes om vinteren, da de har elvarme.

Du har også mulighed for at booke et glampingtelt, der er udstyret med alt behagelig seng og terrasse med havemøbler. Alt er gjort klar til dig, når du kommer. Du kan blot læne dig tilbage og nyde oplevelsen når du kommer.

 

De fine faciliteter

Hos Horsens City Camping mangler der ikke noget. Her er alt, hvad du som campinggæst kunne ønske dig. Pladsen ligger i første parket til en Blå Flag-strand, men skulle det horsensianske vejr vise sig fra sin slemme side, så er der en stor overdækket pool med børnepool og rutsjebane på pladsen.

I servicebygningen er køkken- og badeforholdene tip-top. Her kan du også hygge med familien i den fine opholdsstue.

Børnene kan give den gas på legepladsen med legetårn, hoppepude og trampoliner. De kan også boltre sig i legerummet, hvor der er flere spil og legeredskaber. Der er også mulighed for at tage et spil bordtennis, spille bold på boldbanen eller leje mooncars.

Og så har pladsen en kaninfold med søde og nuttede klappekaniner som børnene gerne må snakke med og hjælpe med at fodre.

 

Minigolf, SUP eller cykling?

Hos Horsens City Camping kan du kvit og frit låne en cykel og udforske naturen eller køre en tur ind til Horsens Centrum, som ligger kun fire kilometer væk.

Vandet i Horsens Fjord egner sig perfekt til aktiviteter til vands. Du har mulighed for at leje både havkajak og SUP-boards i receptionen.

Og så er det næsten et must at prøve den fine middelalder-inspirerede minigolfbane og tage en sjov dyst med hele familien.

 

Tag bare hunden med

Menneskets bedste ven er naturligvis velkommen hos Horsens City Camping. På alle de forskellige typer pladser og i flere hytter er det tilladt at have hunden med, så hele familien kan holde ferie sammen – også de firbenede medlemmer.  På pladsen er der en større indhegnet hundeskov, mens der også få hundrede meter væk er en offentlig hundeskov i Elbæk Skov.

 

Book dit ophold

Skal campingferien holdes ved det skønne Husodde Strand? Følg dette link for at gå direkte til booking eller læs mere om de forskellige overnatningstyper på Horsens City Campings hjemmeside