Fang naturen på fotosafari på Hjarnø med Anne Kjær

Fotosafari på Hjarnø

Foto: Anne Kjær
Aktiviteter
Turforslag
Tag kameraet under armen og drag på fotosafari på en af det østjyske øhavs fineste øer. På Hjarnø er der smuk natur og masser af gode motiver. Fotograf Anne Kjær guider dig med tips og råd og hjælper dig med at udvikle dine fotografiske evner.  
Adresse

Hjarnø Færgehavn, Hjarnø

7130 Juelsminde

Website

Hjemmeside

Foto-workshops for begyndere og øvede

Tag på guidet tur med Anne Kjær på en 8 kilometer lang vandring rundt om hyggelige Hjarnø i Horsens Fjord. Turen er ikke en helt almindelig ørundvisning – her er det nemlig fotografiet, der er i fokus. Hjarnøs varierede natur byder på mange gode motiver, og på denne tur hjælper Anne dig med at lære at indfange det perfekte billede.

Holdene er små, for at sikre at der er tid til at hjælpe alle. Du kan forvente sparring, inspiration og fotografisk hjælp i løbet af dagen.

Det er ikke nødvendigt, at du har verdens dyreste og bedste kamera for at deltage. Alle kameraer kan tage gode billeder, hvis man ved hvordan.

 

Den billedskønne ø i Horsens Fjord

Hjarnø ligger kun fem minutters sejlads fra fastlandet og Snaptun, hvorfra færgen sejler. Øen byder på hyggelig østemning og ikke mindst smuk natur – både langs kysten og inde i land. Hjarnø har et rigt dyre- og fugleliv. Øen rummer flere store fuglekolonier og masser af harer.

På turen kommer du til at gå langs vandkanten, i markskel og på øens stier. Det er en fredelig og rolig tur gennem øens fotogene landskab.

Læs mere om Hjarnø her.

 

Alt det praktiske

Fotosafari afholdes hver onsdag i juli og august. I mødes ved færgelejet på Hjarnø klokken 9:25 og er tilbage klokken 16. Hvis du tager færgen fra Snaptun klokken 9:20, så kan du nå frem til afgang. Der er mere end 30 færgeafgange om dagen, og du skal ikke booke på forhånd.

Du skal medbringe:

  • Kamera og eventuelt stativ
  • Praktisk fodtøj og beklædning
  • Madpakke, drikkelse og eventuelt snacks
  • Evt. hat og solcreme.

Overvej, hvor meget udstyr du vil tage med til Hjarnø. Du skal selv kunne slæbe det på din vej.

 

Book din plads til fotosafari

På Anne Kjærs hjemmeside kan du tilmelde dig en af de skemalagte ture.

Hvis I er en større gruppe med et særligt ønske om tidspunkt, så kan I kontakte Anne på ovenstående telefonnummer.

Adresse

Hjarnø Færgehavn, Hjarnø

7130 Juelsminde

Priser

Pris pr. person

950 DKK

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitJuelsminde