©  Foto:

Endelave Camping

Oplev den skønne østemning på Endelave med en overnatning på denne campingplads, som emmer af fred, ro og idyl.  Overnat i campingvogn, telt eller hytte – lige ved kysten, naturen og øens hyggelige landsby.

Her kommer du helt ned i gear

På Endelave går alting i sit helt eget tempo. Øen er fattig på stress og stramme deadlines, men rig på fordybelse og udforskning. Et ophold på øens campingplads vil give dig det velfortjente afbræk fra hverdagen som du fortjener og sende dig afslappet og glad hjem til fastlandet igen.

Endelave Camping ligger i udkanten af øens landsby, tæt på øens oplevelser og færgehavnen. Pladsen ligger samtidig ned til kysten, hvor der er god mulighed for at tage en dukkert i det rolige hav.

 

Campingvogn, telt eller hytte

Tag campingvognen med på færgen og overnat i egen vogn på pladsen. Du kan også tage teltet under armen og overnatte til en beskeden pris eller leje en af pladsens hyggelige træhytter med plads til op til seks personer. Valget er dit. Uanset hvad, er du sikret en skøn og rolig ramme for din ferie.

På pladsen finder du alle de mest nødvendige faciliteter. Og så er der en kiosk, hvor du kan købe drikkevarer, is, søde sager og andet du lige står og mangler, som kan forsøde dit ophold.

 

Café Havfruen

Endelave Camping har sin egen café, hvor du kan få pizza med forskellige toppings og grillkyllinger. En nem og lækker måde at få stillet sulten. Det er også i cafeen, at du kan afhente dit friske morgenbrød for en god start på dagen eller en madpakke til udflugten i Endelaves natur.  

 

Udforsk Endelave

De vilde kaniners ø, Endelave, byder på unik natur og skøn østemning. Tag turen rundt om øen til fods på Kaninoen, lej en cykel og udforsk øen eller oplev Endelave på hesteryg. Øen byder på skønne strande, hvor du kan ligge i fred og ro – der er nemlig god plads. Og i den lille by er der både butikker, spisesteder og jævnligt også begivenheder som du kan deltage i. Flere guides tilbyder desuden spændende guidede ture.

 

Book dit ophold

Kontakt campingpladsen med din forespørgsel og sikr dig et skønt campingophold som du sent vil glemme.