Brædstrup Hundeskov

I udkanten af Brædstrup finder du en hundeskov på hele 4 hektar, som din bedste ven kan løbe på. For enden af Østergade, lige før rundkørslen til Sorgenfri, befinder den indhegnede hundeskov sig. Kig efter hegn og låge på højre side for at finde frem.

Der er en lille parkeringsplads, hvis du kommer i bil.

I hundeskoven finder du borde og bænke og stierne er belagt med træflis. Tag din hund med ud og få brændt noget energi af sammen med andre hundevenner!