©  Foto:

Børnebondegården

Oplev den ægte bondegårdsstemning i børnehøjde og kom helt tæt på bondegårdsdyrene. Nus en minigris bag ørerne, tag en madkurv med og hæld varm kaffe på termokanden, mens ungerne fyrer krudt af på en af på de mange pedaltraktorer.

En dag med dyrene på landet

Har du nogensinde nusset en minigris bag ørerne, siddet sammen med over 20 tamme marsvin eller løbet om kap med et gedekid?

Alt det og meget mere kan børn og barnlige sjæle opleve på Børnebondegården Dortheasminde i Serridslev. Her bor rigtig mange glade og børnevenlige dyr, som altid er klar til at hilse på de besøgende.

Mød blandt andet ponyen Josefine, de to frække æsler Alma og Molly, kaniner, gæs, geder, får, grise og mange andre bondegårdsdyr. Alle dyrene må klappes både i foldene udenfor og inde i staldene, og derudover er der også legehuse, pedaltraktorer, bålplads og bordbænkesæt, hvor madpakken kan nydes.

Tag familien med en tur på børnebondegården, kom helt tæt på dyrene, og oplev den ægte bondegårdsstemning i børnehøjde.

I får sikkert ikke ungerne med hjem igen lige med det samme, så tag bare madkurv med, og hæld varm kaffe på termokanden. Det hele kan indtages, mens ungerne fyrer krudt af på en af vores mange pedaltraktorer.

 

Sådan kommer I ind

For at benytte gården skal I være medlemmer. Et husstandsmedlemsskab koster 250.- og gælder fra 1 januar til 31 december. Så kan I til gengæld også komme lige så mange gange I har lyst. Bedsteforældre må gerne medbringe alle deres børnebørn på deres medlemsskab. Det er muligt at købe medlemskabet på stedet og betale med Mobilepay og Paypal.

Er I ikke allerede medlemmer af Børnebondegården? På Børnebondegårdens hjemmeside kan du I melde jer ind med det samme.

 

Åbningstider

Børnebondegården holder åbent i dagstimerne alle ugens dage på nær fredag og lørdag. I kan se de eksakte åbningstider på deres hjemmeside.