Familie sejler i i kano på Gudenåen

I kano på Gudenåen

En hyggelig kanotur på Gudenåen er en oplagt måde at opleve det smukke landskab omkring Horsens. Gudenåen er Danmarks længste vandløb på over 150 km. Gå ikke glip af strækningen forbi Voervadsbro og Klostermølle, der af mange bliver betegnet som det smukkeste stykke af Gudenåen.

Her kan du opleve det smukkeste stykke af Gudenåen

Gudenåen er et af Danmarks smukkeste naturområder. Og der er ingen bedre måde at opleve det end i kano med venner eller familie.

Langs med åen er der rig mulighed for at stoppe op og nyde naturen eller tage en overnatning, før du sejler videre. Læg fx til ved Voervadsbro, og forsyn dig med lækre lokale produkter i Sdr. Vissing Torvehal samt Det Lille Røgeri.

Eller lad turen gå til fortryllende Klostermølle, hvor du kan køre helt ned til Gudenåen og isætte kanoer og kajakker.

Her er der mulighed for at strække benene og vandre en tur op på udsigtspunktet Sukkertoppen, hvor du vil blive belønnet med en fantastisk udsigt over Mossø, Gudenåen og dele af det, der kaldes Søhøjlandet.

Ved Klostermølle kan du overnatte i det fri. Stedet har en utrolig spændende historie. Se fx Tørreladen, der tilhørte papirfabrikken på stedet, og læs fortællinger om Møllen og meget mere.

Jonas Schmidt og Tomas Villum Jensen drager snart ud på det smukkeste stykke af Gudenåen.

Teaser: Følg med her på siden, når Villum & Schmidt snart drager ud på Danmarks vildeste flod

Få overblik over Gudenåen

Gudenå-området er rigt på muligheder og oplevelser. Oplevgudenaa.dk er et digitalt værktøj, hvor du kan få overblik over alt fra ruter til udlejnings- og isætningssteder, spisesteder, overnatningssteder, indkøbsmuligheder og seværdigheder langs med floden. Med OplevGudenå-kortet på din smartphone har du altid overblik over mulighederne lige netop der hvor du er.

To kanoer sejler på Gudenåen

Digitalt kort til oplevelser langs Gudenåen

Her må du isætte kano ved Klostermølle

Fra Klostermøllevej kan du via en ny grusvej ved indkørslen til Klostermølle køre ned til den del af Gudenåen, som munkene tilbage i 1200-tallet gravede som en kanal.

Kanalen er den del af Gudenåen, som man i dag sejler på, og den kaldes også Den Tvungne Å.

På vendepladsen kan du læsse kanoer og kajakker af og derefter parkere bilen på parkeringspladsen ved den gamle lastbilgarage ved Klostermøllevej blot ca. 100 meter fra aflæsningsstedet.

Du må ikke sejle mod strømmen på Gudenåen mellem Tørring og Klostermølle, men kommer du fra Mossø, er det tilladt på den Tvungne Å at sejle med kano eller kajak imod strømmen den korte strækning fra teltpladsen og hen til isætningsanlægget.

Fra isætningsstedet må du også trække dit fartøj op og afhente det med bil.

Sejlads på Gudenåen er tilladt 16. juni til 31. december.

Her kan du leje kano ved Gudenåen

Lær at sejle i kano

Outdoor Connection tilbyder kurser i kanosejlads på Gudenåen. Hvis du er nybegynder og gerne vil lære de forskellige teknikker, så har du muligheden i de smukke omgivelser ved Emborg Bro. 

Du kan også komme på guidede ture med Outdoor Connections erfarne guide. Der afholdes ture for både begyndere og øvede - både endagsture og udflugter over flere dage med overnatning i det fri og hygge ved bålet. 

Større gruppe sejler i kano på Gudenåen

Outdoor Connection

Prøv også kanosejlads på Bygholm Sø

Det bynære naturområde Bygholm Sø er et yndet udflugtsmål for vandrere, løbere og cyklister. Men det er også muligt at opleve området fra en kano. Hos det smukt beliggende Bygholm Sø Camping kan du leje en kano og nyde en stille stund i den skønne natur. 

Kanoudlejning hos Bygholm Sø Camping

Spørgsmål og svar om kanosejlads

Hvor lang er Gudenåen egentlig?

Gudenåen er hele 150 kilometer lang. Den løber fra Tørring i syd til Randers i nord. På stykket nær Horsens er afstandene som følger:

Tørring – Åstedbro: 15 km
Åstedbro – Brestenbro: 6 km
Brestenbro – Vestbirk Vandkraftstation: 7 km
Vestbirk Vandkraftstation – Voervadsbro: 7 km
Voervadsbro – Klostermølle/Mossø: 6 km
Klostermølle – Ry: 10 km

Hvornår må jeg sejle på Gudenåen?

Det er kun tilladt at sejle på strækningen fra Tørring til Klostermølle/Mossø i perioden fra 16. juni til 31. december. Du må sejle i privat kano eller kajak med gyldigt adgangstegn. Registrering kan foretages via https://gaeste.sejladspaagudenaaen.dk/. Hvis du lejer kano eller kajak, så behøves du ikke tænke på registrering. Det har udlejeren styr på.

Hvor langt kan jeg sejle på én dag?

Hvis du forbereder en kanoferie er det selvfølgelig rart at vide, hvor mange dage man skal sætte af til turen. En dagsrejse i kano er som udgangspunkt cirka 15-20 kilometer. 

Hvor mange kan sidde i en kano?

Der kan sidde to voksne i en kano. Hvis du har to børn (maks 30 kilo), kan disse også komme med. 

Er der noget med, at man kun må sejle den ene vej?

Ja. Det er ikke tilladt at sejle mod strømmen fra Klostermølle til Tørring. Du skal derfor følge Gudenåen mod nord. Det er også noget rarere at sejle med strømmen.   

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med havkajak?

To mænd sejler i kajak på Gudenåen

I kajak på Horsens Fjord

Havkajak i solnedgang ved Horsens Fjord

Lej en havkajak hos Horsens City Camping