Alrø og Hjarnø
I Horsens Fjord ligger de to øer Alrø og Hjarnø side om side. Da de to øer fylder det meste af fjordens bredde, er der en smal indsejling til Horsens, hvor der derfor også er en høj koncentration af fisk.
Spidsen af Alrø ved denne indsejling er et populært hotspot. Træd dog forsigtigt, da der lige ud for kysten er en dyb sejlrende. Inde ved dæmningen til fastlandet kan du være heldig at få havørred og hornfisk på krogen om foråret. På denne årstid er der også fine muligheder for at se marsvin, der ofte spottes på vestsiden af Alrø.