Familie går i naturen

Børnevenlige vandreture

Foto: Destination Kystlandet

Det er så skønt at vandre! Men når du har to små guldklumper, som hurtigt mister tålmodigheden og hellere vil sidde hjemme ved tablet'en, så kan det være udfordrende at få tid og plads til vandreturen i det daglige. Vi guider til trygge, sjove, børnevenlige vandreoplevelser i Kystlandet.

På gåtur med hele familien 

En fælles vandretur kan være skøn kvalitetstid for både børn og voksne, hvor I virkelig kommer hinanden ved. Men mon ikke de fleste forældre kan nikke genkendende til, at der kan være visse udfordringer forbundet med at have familiens yngste med på slæb? 

Børn kan sagtens motiveres til at vandre. Det må bare ikke blive kedeligt undervejs på turen. En god historie som salgsargument, plads til leg og læring og en god belønning - sammen med trygge rammer, er det opskriften på en skøn vandreoplevelse for hele familien. 

11 tips til vandreture med børn

Liste
Kort
Familie på skattejagten Tunø Rundt - en af fire skattejagter i Destination Kystlandet
Foto: Destination Kystlandet

5 skattejagter - 5 guldmedaljer

Spredt rundt i Kystlandets område kan du finde mange spændende skatte. Tag børnene med på skattejagt og kombiner vandring med læring, når I begiver jer rundt og svarer på spørgsmål om de steder I kommer forbi. Har I mon alle de rigtige svar? Så venter en medalje på jer som bevis på jeres bedrift. 

Mor og datter i Åbjergskoven ved Bygholm Sø på en efterårsdag
Foto: Gitte Vinum

På eventyr i det fri

Drag på børnevenligt eventyr i Kystlandets natur med appen Natureventyr. Her kan I kombinere naturoplevelsen med oplæsning af stedsspecifikke fortællinger. Tag f.eks. på Natureventyr ved Nørrestrand, Tyrstedlund Naturpark eller Ring Sø. 

Familie går i naturen
Foto: Destination Kystlandet

61 km barnevognsvenligt underlag

Den gamle jernbane mellem Horsens og Silkeborg er i dag asfalteret som en cykel- og vandrerute. Her kan man trygt færdes med børnene uden at møde modkørende trafik. På ruten er der smuk natur og historiske attraktioner som Den Genfundne Bro. Og der er god mulighed for at parkere undervejs og gå udvalgte, børnevenlige distancer.

Læs mere

Bliv klogere på solsystemet (4 km)

På Planetstien kan I lære mere om alle solsystemets planeter, samtidig med at I nyder den smukke udsigt over Horsens Fjord. Stien går fra Horsens til Boller, hvor der er en mole, en skov og et slot. I den flotte blomsterpark kan I se et 1000 år gammelt træ og beundre skildpadderne i søen. 

Læs mere

Spot nuttede kaniner på Endelave (fra 3 km)

Endelave er de vilde kaniners ø. Øens officielle vandrerute hedder Kaninoen. Her er der gode muligheder for at se øens mest populære (og behårede) beboere hoppe omkring. De lever her nemlig i tusindtal. Der er fire kaninruter på øen af forskellige distancer, så alle kan være med. 

Læs mere
Børn leger på vippebræt
Foto: Destination Kystlandet

1-2-3-4.... 1000 meter!

I Horsens kan I besøge et vaskeægte fængsel og gå turen rundt om den flotte bygning i Fængselsparken. Turen skulle være præcis 1000 meter lang - deraf navnet 1000-meterstien. Men I må gerne tælle efter om det nu også kan passe. Ellers kan vi jo omdøbe den til 1001-meterstien. Ved stien er der en fin fængselslegeplads og gode muligheder for at nyde en frokost i det grønne. Og hvorfor ikke besøge Fængselsmuseet, når nu I er her?

Læs mere

Leg, at du er en rigtig bjørn

I Odder er der flere skove, der egner sig godt til korte vandreture. I en af dem har engang været zoologisk have. På en skøn gåtur i Rathlousdal Skov kan I være heldige at finde Bjørnegrotten, som er et levn fra den tid. Børn elsker at lege i grotten. Hvor højt kan du brøle?

Læs mere
Dreng leger pirat ved borgruinen Stagsevold i Staksrode Skov
Foto: Chaline Engelhardt

... eller leg, at du er en pirat!

En af Danmarks smukkeste skove finder du ned til ned til Vejle Fjord. I Staksrode Skov, der er kendt for sine stejle skrænter ned mod havet, kan I støde på den gamle borgruin Stagsevold, som ifølge gamle sagn var hjemsted for pirater. I skoven er der flere skiltede ruter. Den gule rute fører til Stagsevold og er 2,4 kilometer lang. Vær obs på at turen ikke er egnet for barnevogn. Inden i tager hjem bør I også tage turen ned for foden af de høje skrænter. Her på Stenhøj Strand er der gode muligheder for at finde fossiler. 

Læs mere
En trold sidder ved en bro i Eventyrskoven nær Odder
Foto: Destination Kystlandet

Gå tur blandt trolde og hekse

Besøg denne oplevelseshave med fokus på natur, leg og sociale aktiviteter med eventyrfortælling i centrum. Her er der mulighed for at lære om de gamle sagn og at give den gas på naturlegepladsen. 

Læs mere

Eller gå tur i Gudenådalen med en alpaca

Myllerup Østergaard tilbyder walk n' talks med super søde, nuttede alpacaer. Tag en firbenet følgesvend i hånden og gå på tur i  Gudenådalens smukke natur. Alpacafarmen ligger tæt ved GudenåStien og Gudenåens udspring, så det er let at kombinere turen med andre naturoplevelser. 

Læs mere
Børn leger ved sø i Bygholm Park
Foto: Scandic Bygholm Park

Tag børnene med i parken

Om du medbringer barnevognen eller små søde tumlinger, som lige har lært at gå er Kystlandets parker en hyggelig mulighed for at få lidt frisk luft og røde kinder. Og ofter er der også legepladser, gode faciliteter og måske endda søde rapænder. 

Læs mere

Mere aktiv ferie

På vandretur på Sukkertoppen
Vandring
Kano på Gudenåen
Aktiv i Kystlandet
Cyklister på Den Genfundne Bro
Cykelruter i Østjylland
På vandretur i Boller Skov
Vandreture i Kystlandets skove