GranBar

Dit smuthul til de sydeuropæiskelande Midt på Søndergade ligger GranBar, den lille Kaffe/Tapas/Vinbar, som med sin rustikke og hyggelige indretning, sender dig et smut væk fra hverdagen og til de sydeuropæiske lande. Når varmen byder sig, kan GranBars gæster nyde en af barens lækre tapasanretninger, en kop kaffe eller et glas vin på den hyggelige terrasse - en lille oase midt på gågaden i Horsens. Du kan i sommeren 2014  hver fredag og lørdag nyde sprøde toner, lækre drinks og GranHygge når det er bedst, når GranBar holder åbent til 02.00 - kig forbi til nogle hyggelige sommerstunder på terrassen.

KAFFEBAR
Kaffe er ikke bare kaffe. Man skal bruge de rigtige bønner, det rigtige udstyr, den rigtige rengøring og ikke mindst skal personen, der laver kaffen, have kendskab og en vis øvelse. Vores bønner er 100% Arabicabønner, der er plukket fra de bedste marker verden over - hvilket sikrer at bønnernes kvalitet ikke svinger fra høst til høst. De er ristet, i Italien, af firmaet Illy, og sendt til os i topmoderne tønder, som holder på bønnernes friskhed.

TAPASBAR
Hos GranBar kan du blandt andet forkæle dig selv og dit selskab med lækre, kolde tapasretter. En stor del af vores tapas består af pølser og oste, men vi byder også på laksetatar, patéer, hjemmerørt pesto, aioli, kompot samt hjemmebagt knækbrød og 3 forskellige slags mørkt og hvidt brød.

VINBAR
Vine er som mad – smagsvariationerne er mange - og derfor, skal der være mulighed for at smage mange af vores vine på glas. Vores vine er valgt ud fra vores tapasudvalg, og er derfor hovedsageligt spanske og italienske. Har du lyst til at forkæle dig selv og dit selskab, er der mulighed for at gå på opdagelse i vores kælderkort, efter specialimporterede vine i prisklasser fra 500 kr. helt op til 5000 kr.

Del denne side

Opdateret af:

VisitHorsens info@visithorsens.dk
 

Kontakt

Adresse

Søndergade 15
8700 Horsens

Telefon

+45 76250302

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.8470522576
Latitude : 55.86197274