Bygholm Sø

Den smukke og idylliske Bygholm Sø ligger med den ene ende på kanten af Horsens by og Bygholm Park og strækker sig vestpå ind i landet. På sydsiden af søen finder man desuden Åbjergskoven, som er en storslået bøgeskov, der strækker sig helt ned til søens bredder.

Her kan du tit støde på en horsensianer, der er ude at gå eller løbe en tur omkring den smukke sø. Ruten er mellem 8 og 13 km lang. Du vælger selv, om turen skal være til fods, ad stierne eller på cykel på vejene.

Der er også mulighed for at fiske ved søen, såfremt du har købt et fisketegn til søen. Fiskebestanden er præget af mange småfisk og søen anvendes til sportsfiskeri.

Find Bygholm Sø på et kort her.

Søen blev anlagt i 1918 ved en opstemning af Bygholm Å til brug for et nedlagt vandkraftanlæg tilbage i 1959. Søen er lavvandet med største dybde på ca. 3,5 meter. Det er muligt at komme hele vejen rundt om søen via stisystemet omkring den.

Der er mulighed for parkering og her er også toiletfaciliteter. Gåturen omkring Bygholm Sø kan foregå på alle tidspunkter, for Bygholm Park er nemlig åben døgnet rundt.

Del denne side

Opdateret af:

VisitHorsens info@visithorsens.dk
 

Kontakt

Adresse

Bygholm Sø
8700 Horsens

Fakta

  • Type

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.8130892
Latitude : 55.8703701