Bjødstrup Bed & Breakfast

Midt i den fantastiske natur mellem Horsens og Skanderborg og kun en kort køretur fra motorvejen, finder du Bjødstrup Bed & Breakfast, der er ideelt til bl.a. familieture, mindre grupper og lejrskoler.

Bygningen, der oprindeligt blev brugt som skole og siden hen kursuscenter, rummer hele 9 værelser, herunder både enkeltværelser, dobbeltværelser og familieværelser.

Der er hurtigt internet og fjernsyn på alle værelser, foruden et fællesrum, der både kan bruges som spisestue og undervisningsrum, samt et køkken. Køkkenet er komplet med køleskabe, fryser, mikrobølgeovn, kaffemaskine, komfur med ovn og 4 induktionsplader, køkkengrej m.m.

Udenfor er der en terrasse med en fantastisk udsigt mod Horsens. På terrassen er der mulighed for at grille.

Bjødstrup Bed & Breakfast ligger i gåafstand fra Ejer Bavnehøj og tæt på Yding Skovhøj og Mossø. Stedet er et perfekt udgangspunkt for cykelentusiaster.

Priser

  • Enkeltværelser: 225,-
  • Dobbeltværelser: 300-400,-
  • Familieværelse: 400-500,-

Ønsker du morgenmad under dit ophold, aftales dette med ejeren inden ankomst. Pris: 50 kr. pr. person.

Kørselsvejledning til Bjødstrup Bed & Breakfast

Bjødstrup Bed & Breakfast er centralt beliggende ca. 3 km fra motorvejen med 5 minutters kørsel fra Østbirk, 15 minutter fra Horsens midtby og Skanderborg midtby.

Fra Motorvej E 45 drejer du fra ved rasteplads Ejer Bavnehøj. Kør mod Ejer Bavnehøj og drej fra til venstre i Riis mod Bjødstrup.

Del denne side

Opdateret af:

VisitHorsens info@visithorsens.dk
 

Kontakt

Adresse

Bjødstrupvej 18
8660 Skanderborg

Telefon

+45 87 55 41 18

Mobiltelefon

+45 28 28 30 55

Fakta

  • Faciliteter

    • Tv
    • Terrasse
    • WiFi
    • Køkken
    • Morgenmad kan købes
  • Kapacitet

    • Kapacitet: Værelser (9)

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.816265616
Latitude : 55.9723609