Tag børnene med på kunstmuseum – sådan får I gode kunstsamtaler

Af Maja Barsøe.

Er I en børnefamilie på jagt efter nye oplevelser? Så udgør kunstmuseer et oplagt udflugtsmål. Denne artikel guider til, hvordan børn og voksne kan engagere sig i kunstsamtaler baseret på åbne spørgsmål, fantasi og refleksion frem for et fokus på rigtige og forkerte svar og tørre fakta.

En god museumsoplevelse kræver ikke en stor forhåndsviden om kunst. Som familie skal I blot have lyst til at engagere jer i en verden af farver, former, figurer, fortællinger og følelser.

I mødet med kunstværker sættes sanser og fantasi i spil og nye følelser, tanker og idéer opstår. På denne måde kan kunstoplevelser berige alle børns (og voksnes) liv og bidrage til deres udvikling.

Børn og voksne på Horsens Kunstmuseum
Børn og voksne på Horsens Kunstmuseum

Åbne spørgsmål

Børn møder ofte kunst med stor nysgerrighed. Deres tilgang kan være udfordrende for de voksne, men kan også inspirere til større fordomsfrihed og åbenhed.

På Horsens Kunstmuseum er det vores erfaring, at kunstsamtaler udfolder sig bedst, hvis man som voksen tillægger sig samme åbenhed som børnene.

Den bedste kunstdialog og -oplevelse for hele familien opnås gennem fantasi og egne tolkninger frem for et fokus på faktuelle oplysninger om kunstner, motiv, periode og genre.

Dialogen kan med fordel tage afsæt i åbne spørgsmål, du ikke allerede kender svaret på. Det gælder uanset, om I står over for et maleri, en skulptur eller en installation. Et eksempel kan være Katja Bjørns videoinstallation På den anden side, som er permanent udstillet på Horsens Kunstmuseum.

Kunstværket 'På den anden side' af Katja Bjørn, 2012
Katja Bjørn: På den anden side, 2012

På en skærm installeret i gulvet afspilles en optagelse af en kvinde i sin egen verden, der synes at søge kontakt til beskueren. Hun siger ikke noget, men kommunikerer kropsligt. 

I mødet med dette værk kan du spørge barnet: Hvad tror du, hun tænker på? Hvad prøver hun at sige? Sådanne åbne spørgsmål har i princippet ingen rigtige eller forkerte svar. I stedet er det op til det enkelte barn eller familien at finde frem til egne meningsfulde svar.

Når barnet besvarer de åbne spørgsmål kan du med fordel bruge svarene til at bringe dialogen videre. Du kan fx stille uddybende spørgsmål eller anerkende barnet ved at inkorporere dets svar i din egen fortolkning. Det handler om at gribe barnets udsagn, så jeres samtale udvikler sig naturligt.

En god måde at igangsætte dialogen på er at tage fat på et element i værket, som minder om noget, der er velkendt for barnet.

Står I fx overfor et malet selvportræt kan I tale om, hvordan kunstneren har iscenesat sig selv og prøve at sammenligne det med jeres egne selfies. Når I trækker tråde fra hverdagen til værkerne, bliver kunsten mere relevant og nemmere at tale om.

Ordposer som redskab til dialog

Ordposer er et godt hjælperedskab til kunstsamtaler med børn
Ordpose fra Horsens Kunstmuseum.

Flere museer stiller dialogigangsættende redskaber til rådighed for bl.a. børnefamilier. På Horsens Kunstmuseum er det fx muligt at låne poser med træbrikker med påskrevne ord såsom ”sørgelig”, ”lykkelig”, ”uforståelig”, ”fremtid” og ”menneske”.

Ordposerne kan bruges på flere forskellige måder af både børnefamilier og i undervisningssammenhænge.

Horsens Kunstmuseum har bl.a. haft succes med at engagere 12-årige skoleelever i Michael Kviums malerier ved at stille eleverne opgaven at trække to tilfældige ord fra posen og derudfra finde frem til et maleri, som de syntes ordene passede til.

Øvelsen satte gang i børnenes refleksioner og fik mange af dem til at stoppe op ved malerier, de ellers ville have overset.

Ordposerne er et eksempel på et dialogisk redskab, der kan angive et afsæt og en retning for jeres kunstsamtale. Brugen af ordposerne kan igangsætte og understøtte oplevelsen og dialogen på en sjov og legende måde med fokus på refleksion, snarere end hvad der er rigtigt og forkert.

Katalysator for kreativitet

Det er oplagt at bruge jeres kunstoplevelse som katalysator for egne kreative projekter. I forbindelse med museumsbesøget kan du prøve at lægge mærke til, om dit barn udviser særlig interesse i et bestemt kunstværk, tema eller en kunstnerisk teknik.

Dette kan I efterfølgende arbejde videre med igennem egne kreative projekter. Barnet kan fx prøve at droppe idéen om at skulle tegne og male flot og i stedet forsøge at skabe et grimt værk, der viser menneskets mørke sider med inspiration fra Michael Kviums malerier.

Kunstværket 'Selvportræt' af Michael Kvium fra 1985
Michael Kvium: Selvportræt, 1985 

En anden mulighed kan være at udskrive fotos af barnets yndlingsværker fra museet og bruge dem i collage- eller mosaikbaserede værker, hvor barnet bearbejder de originale værker.

Når barnet udvider sine kreative erfaringer udvikler det samtidig sine evner til at reflektere over og tale om andres kunstværker. Dette er kun en fordel ved familiens næste museumsbesøg. På denne måde kan I starte en positiv vekselvirkning mellem barnets kunstforståelse og kreativitet. 

Om skribenten - Maja Barsøe

Maja er en engageret kunsthistoriker og -formidler, der er særligt optaget af kunstmuseet som læringsrum. Som kunstfaglig medarbejder på Horsens Kunstmuseum arbejder Maja bl.a. med mundtlig og skriftlig formidling, der motiverer til dialog, diskussion og refleksion hos både børn og voksne.

Del denne side