Overnatning og mad i det fri

Overnatning og mad i det fri

Tekst og fotos af Thorke Østergaard.

Det er en speciel følelse at overnatte i det fri: Man kommer helt tæt på naturen, hører nattens sære og lidt skræmmende lyde, falder i søvn til bålets knitren og vågner med solen og fuglenes morgenkor. Og morgenmad tilberedt over bål fås ikke bedre på en restaurant, hvad enten det er simpel havregrød eller bålbrunch med bacon, æg og bålpandekager.

I Danmark har vi mange muligheder for at sove i naturen, men også regler man skal være opmærksom på.

Shelter og primitive teltpladser

Bålpandekager i shelter - overnatning og mad i det fri

Den nok mest komfortable måde at overnatte i det fri, særligt i vinterhalvåret, er på en shelterplads eller i telt på en primitiv teltplads. De fleste af disse steder har en fast bålplads, nogle med adgang til brænde i begrænsede mængder. Desuden er der mange steder adgang til vand og/eller toilet. Husk at efterlade pladsen i mindst lige så god stand som du fandt den.

Du kan finde oplysninger om shelterpladser på internettet, bl.a. udinaturen.dk og shelter-oversigt.dk, eller på app'en shelterapp.dk. Primitive lejrpladser findes bl.a. via udinaturen.dk eller i Friluftsrådets bog ”Overnatning i det fri”.

På stranden

Det er tilladt at sove på næsten alle strande i Danmark, men man må IKKE slå telt op. Nogle steder accepteres et simpelt ly, f.eks. lavet af en presenning og et par kajakpagajer. Ophold på stranden skal være mindst 50 m fra nærmeste bebyggelse.

Der må tændes bål på den ubevoksede del af stranden, men ikke i klitter, plantager, på strandenge og lignende. Bemærk dog, at der kan være lokale og/eller sæsonbestemte forbud mod brug af åben ild på stranden; check med de lokale brandmyndigheder, før du tænder bål.

I skoven

Overnatning i skoven - hængekøje mellem træer

I offentlige (stats- og kommunale) skove må man sove under åben himmel (eller et regnslag) i sovepose. Husk et godt liggeunderlag til den kolde jord.

Man må også sove i hængekøje, men beskyt træernes bark ved at bruge en bred ”strap” til ophængning – Et reb kan skade barken så meget, at træet dør!

Desuden findes der små og store autoriserede teltpladser og udvalgte skove er åbnet for overnatning ”under tag”, f.eks. en hjemmebygget hule, læ af tarp/presenning eller telt.

I disse skove skal man følge 1-2-3 reglen: Kun 1 nat på pladsen, med højest 2 telte á max 3 personer. Alle typer skovlejre skal placeres tilbagetrukket fra stier og lignende.

I skovene er åben ild kun tilladt på officielle bålpladser, men uden for perioder med forhøjet brandfare, er det tilladt at bruge lukkede stormkøkkener (af Trangia-typen), på et ikke brændbart underlag.

Lejrpladser og skove med fri teltning findes på naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/overnatning.

I private skove (skiltet ved stier der fører ind i skoven) SKAL man have ejerens tilladelse til overnatning og brug af ild, hvad enten der er tale om bål, gasbrændere eller stormkøkkener!

Krabbefiskeri

Krabbefiskeri ved stranden - Overnatning og mad i det fri

Sol, sommer og saltsprøjt. Sommerferie og en tur til stranden hænger sammen, også selvom det danske klima kan drille.

Hvis temperaturen ikke indbyder til en dukkert, kan man stadig få en fornøjelig dag ved stranden eller havnen, f.eks. med at fange ”farlige dyr”: Næsten alle steder hvor vandet er salt og bunden ikke er rent sand, kan man finde strandkrabber.

Basisudstyr

Krabbefiskeri kan næsten ikke være mere simpelt: En plastiktøjklemme, en snor/line på et par meter og et stykke kød til madding, er alt der skal bruges.

Sænk maddingen helt ned til bunden og vent. Krabberne tiltrækkes af lugten, kommer ”krabbende” på deres karakteristiske sidelæns facon og tager fat i maddingen med deres drabelig kløer. Løft forsigtigt klemmen op til overfladen, den grådige krabbe nægter som regel at give slip, og kan derfor bringes op på land.

God madding er (blå-)musling i egen skal, faste pølser (f.eks. spegepølse), kogte rejer m.m.

Avanceret udstyr

En spand eller skål til dyrene er en god ide, krabber er sprælske! Et net er godt at sikre fangsten i vandoverfladen og fremmer teamwork.

Bind evt. linen til en (bambus-) pind og sæt en vægt (møtrik, blylod, sten) over klemmen, så maddingen hurtigere når bunden. Blød madding (dåsetun, kødpølse, hakkekød, musling) kan bruges, hvis det pakkes ind i hårnet eller løs gaze.

Husk solcreme, hat og drikkevand, hvis solen skinner, samt redningsvest til de små, når der fiskes fra moler, havnekajer eller broer.

Håndtering af fangsten

De ”farlige nappedyr” holde sikkert med en finger på hver side af skjoldet, tværs over ryggen. Det er nemmere at få fat bag om ”numsen”, men det kræver små fingre, hvis man ikke vil nappes. - Og så er de fleste krabber faktisk helt ufarlige (men livlige), når de holdes på en flad hånd.

Efter fangsten

Hvis krabberne skal slippes fri, er et traditionelt krabbevæddeløb altid underholdende: Hver fisker og tilskuer vælger en særligt lovende væddeløbskrabbe. Krabberne holdes på linje et par meter fra vandet, der tælles til tre og krabberne slippes løs.

De fleste bevæger sig i lige, sidelæns gang mod vandet, mens andre haster mod den nærmeste skygge, sprække eller skjul og nogle graver sig ned.

Nem naturmad (krabbesuppe)

Krabbesuppe lavet i Trangia

Alternativet til krabbevæddeløbet er at tilberede fangsten over bål eller på Trangia/stormkøkken.

Spis kun krabber fra rent vand (åben kyst, Blå Flag strande og lign.). Udvælg ca. 1 kg af de største og ”reneste” krabber. Afliv krabberne ved at lægge dem på ryggen og dele dem i to på langs, med en kraftig kniv.

Varm olie i en gryde og ”rist” de halverede krabber under omrøring, til de er helt røde. Tilsæt en håndfuld hakkede grøntsager (porre, gulerod, knoldselleri, løg og lign.) og dæk med vand. Småkog i ½ time.

Tilsæt evt. friske rejer, muslinger og andet godt fra havet de sidste 5 minutter. Smag til med salt og peber og giv evt. et opkog med fløde. Si og spis suppen med godt brød til. Kødet fra krabberne, samt eventuelle rejer og muslinger, spises ved siden af.
Nydes på stranden, mens solen går ned.

Om skribenten - Thorke Østergaard

Thorke er en dedikeret naturentusiast, som elsker de mange forskellige oplevelser man kan få i naturen. Som naturvejleder i Horsens Kommune arbejder Thorke professionelt med naturaktiviteter for børn, vild mad og overnatning i naturen

Del denne side