Holtgaard

Holtgaard er et økologisk planteavlslandbrug med dyrkning af jordbær, ærter, kartofler og frilandsgrøntsager. 

På udflugt med madpakken
Kom ud og besøg os og få en hyggelig oplevelse for både voksne og børn. Tag madpakken med og nyd den i det grønne inden turen går hjem med bilen duftende af friske bær og ærter. 

Jordbær, ærter og kartofler
Du finder gårdbutikken i vores lade ved indgangen til gårdspladsen. Her finder du et udvalg af forskellige sorter af friskplukkede jordbær og ærter, samt nyopgravede kartofler og frilandsgrøntsager. Vi holder åbent hver dag i sæsonen fra kl. 10-19. Da sæsonen er forskellig år for år bedes du se vores hjemmeside for start og slut på sæsonen. I højsæsonen vil der også være selvpluk af jordbær og ærter. 

Honning
Du kan også købe nyslynget honning og vores egen Holtgaard-bihonning i gårdbutikken. 

Kom og smag
I sæsonen er du altid velkommen til at kigge forbi, få en smagsprøve og nyde de landlige omgivelser her på Holtgaard med udsigt ud over de farverige jordbær- og ærtemarker.

Vi kender først åbningstiden 1-2 uger før at jordbærene er modne. Ligeledes kender vi ikke sæsonafslutning før 1-2 uger inden lukning. Vi er ekstremt vejrafhængige med hensyn til nedbør, sol og varme. Det er det, som bl.a. gør det interessant at være landmand - afhængigheden af vejret. Der er aldrig et ens år vejrmæssigt

Del denne side

Opdateret af:

VisitOdder info@visitodder.dk
 

Kontakt

Adresse

Gyllingnæsvej 24
8300 Odder

Telefon

+45 86551431

Fakta

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.163792999
Latitude : 55.875536999