Naturen omkring Horsens fjord er helt unik med sine små øer: Alrø, Endelave, Hjarnø og Vorsø.
AlrøAlrø kan nås med bil og cykel via en dæmning på Horsens fjords nordside. Øen har været beboet siden stenalderen, og ved strandkanten på øens østlige ende, kan man stadig være heldig at finde redskaber fra stenalderen. Øen har desuden en lille kirke fra det 14. Århundrede. På Alrø Poller kan man ofte se sæler, der soler sig. Det flade vand ved dæmningen tiltrækker hver sommer et stort antal windsurfere.
EndelaveEndelave ligger lidt udenfor
Horsens Fjord, og en færge sejler fra
Snaptun til Endelave et par gange i døgnet. Området Øvre er et stort fredet naturområde, hvor man kan opleve flere sjældne og fredede orkidé arter. Endelave er desuden kendt for sin bestand af vilde kaniner man ikke kan undgå at se hoppe rundt når man cykler eller vandrer på øen. Øens badevandskvalitet er meget høj, og indbyder til leg og plasken i bølgerne. Under et besøg på Endelave kan man få en rundvisning i Lægeurtehaven, og købe produkter fremstillet af havens urter. På øen findes desuden
museum,
campingplads,
kro og købmand samt mulighed for leje af cykler.
På Endelave finder du masser af gode cykel- og vandreture, bla.
kryddersnapseruten, som guider dig forbi områder hvor du finder krydderurter til snaps.
Her finder du et indslag fra TV2SYD om
øen EndelaveHjarnø
Hjarnø ligger lige overfor Snaptun havn, og turen derover tager bare fem minutter med den lille
færge. På Hjarnø findes der både kultur og natur. Øens rige plante- og dyreliv suppleres af pilespidser fra 9500 før Kristi fødsel og Skibssætninger fra vikingetiden. Desuden ligger Danmarks formodentlig mindste kirke på Hjarnø. Øen har endvidere café, campingplads og kursuscenter.
VorsøVorsø er et mekka for plante- og dyreliv. Øen er udlagt som naturreservat, hvilket betyder den kun åbnes for offentligheden nogle få dage om året. Da øens natur og dyreliv udvikler sig uden menneskelig indblanding, findes der et rigt plante- og dyreliv med bl.a. Danmarks største koloni af skarv.