Historisk tilbageblik
Grundlæggelsen af selve Horsens by fandt sted for ca. 1200 år siden. En mængde fund bevidner desuden, at mennesker har været bosat ved Horsens Fjord helt tilbage fra Stenalderen, og arkæologer har ligeledes fundet rester af huse, værksteder og en gravplads fra Vikingetiden.
En lille smuk by I 1154 blev Horsens omtalt som ”en lille smuk by” af den arabiske geograf Al-Idrisis. Smuk er byen stadig, og egnens historie er både lang, begivenhedsrig og spændende. Det nuværende gadenet i Horsens midtby blev skabt i middelalderen omkring år 1300. Her blev den oprindelige bebyggelse, antageligt på kongeligt initiativ, omdannet til en egentlig middelalderby i europæisk forstand. Det er også fra denne tid, vi har oplysninger om den ældste stadsret, byens eget segl og borgernes første rådhus, der dengang lå på Torvet ved Vor Frelsers Kirke (kirken er fra ca. 1225).
I begyndelsen af 1300-tallet lod kongen, Erik Menved, opføre en borg ved Bygholm. Borgbanken, som man stadig kan se rester af i Bygholm Park, er kunstigt opbygget. På toppen har der ligget indtil flere store teglstensbygninger. Kongens foged boede på borgen og var ansat til bl.a. at opkræve de skatter, byen skulle betale til kongen.
Tidslinje
10.000 f.kr. Stenalder, første bopladser ved ”Horsens”
800 e.kr. Horsens by grundlægges ca.
1154 e.kr. Horsens på verdenskortet
1225 e.kr. Vor Frelsers Kirke opføres
1300 e.kr. Erik Menveds borg opføres
1681 e.kr. Vitus Bering født (død 1741)
1780 e.kr. Russisk fyrstehof (1780-1807)
1830 e.kr. Jyllands første jernstøberi
Slut 1800 e.kr. stor industriel vækst
1853 e.kr. Horsens Statsfængsel (1853-2006)
Vitus Berings rejse startede i Horsens I 1681 blev Danmarks største opdagelsesrejsende, Vitus Bering født i Horsens. I begyndelsen af 1700-tallet blev han, af den russiske zar, ansat som leder af datidens to største videnskabelige ekspeditioner. Han opdagede strædet mellem Sibirien og Alaska, der i dag bærer hans navn. Desuden kortlagde han Nordamerikas vestkyst, hvorefter det nuværende Alaska blev underlagt den russiske zars rige. Vitus Bering døde i 1741 på Beringøen. 250 år senere fandt russiske og horsensianske arkæologer Berings jordiske rester, der året efter blev genbegravet på øen. Du kan læse mere og se udstillingen om Vitus Bering på Horsens Museum samt mindesmærket i Beringsparken.
Rig arkitektonisk arv I 1700-tallet dominerede storkøbmænd med handel baseret på landbrugsprodukter fra egne godser. Rigdommen blev til stor gavn for Horsens. Købmændene byggede nyt, og overalt rejste der sig store bindingsværksgårde med smukke gadefacader. Inde i Horsens by finder du Lichtenbergs gård, en af Danmarks smukkeste barokbygninger fra 1744, opført af Etatsråd Gerhard de Lichtenberg. Hans svigersøn, Lars de Tygeson lod i 1775 Bygholm Slot opføre. Begge bygninger fungerer i dag som hoteller.
Klosterkirken var købmændenes gravkirke, hvortil de skænkede inventar og opsatte epitafier over sig selv og deres familier. Kirken er derfor et af de stærkeste beviser på denne tids rigdom. Et russisk fyrstehof, bestående af fire prinser og prinsesser havde mellem 1780 og 1807 til huse på Torvet 2-4. De ligger ligeledes begravet i Klosterkirken.
Industrien dominerede
Jyllands første jernstøberi blev grundlagt i Horsens i 1830, og i 1868 fik Horsens en ny industrihavn og jernbane. I slutningen af 1800-tallet udviklede Horsens sig til at blive en af Danmarks vigtigste og største industribyer. Tobaksindustrien fik ligeledes stor betydning for byen, men under krisen i 1930’erne led Horsens, og fremgangen kom først rigtigt igen i 1970’erne. Horsens har desuden haft en del tekstilindustri samt sæbe- og parfumefabrikker. I det tidligere elektricitets- og gasværk får du et levende indblik i Industriens udvikling op igennem de enkelte årtier.
På Danmarks Industrimuseum finder du flere spændende udstillinger om industrialiseringen af Horsens.