Horsens Teaterfestival finder sted hvert år i den tredje weekend i september. I 2012 afholdes festivalen derfor d. 15.-16. september.
Horsens Teaterfestival præsenterer nogle af de aktuelt bedste danske forestillinger, der produceres for børn og unge.
Festivalen er et slaraffenland for byens børn og øvrige tilskuere, der frit kan boltre sig i et væld af farverige, fjollede og fantastiske børneteaterforestillinger.
Samtidig fungerer festivalen som mødested og salgsmesse for branchen, hvor teaterindkøbere kan se varen an, inden de bestiller.
Festivalen besøg af ca. 35 teatre, der leverer en række forestillinger rundt om i byen. Forestillingerne har Horsens Ny Teater som omdrejningspunkt, og de øvrige spillesteder ligger i gåafstand fra teateret.
BilletterBilletter til alle forestillinger er gratis.
Halvdelen af billetterne er reserveret til teaterformidlere, arrangører og andre teaterfaglige repræsentanter. Den anden halvdel er reserveret til børnefamilier fra Horsens og omegn og andre interesserede.
Læs mere om billetbestilling på
www.boerneteaterfestival.horsens.dk