Til forsiden
Ekstraoplevelser

Horsens er kendt for oplevelser, hvilket du med fordel kan drage nytte af når du planlægger møder, konferencer og diverse forretningsbesøg.

Planlæg for eksempel dine møder i forbindelse med en af de store festivaler, koncerter eller øvrige arrangementer og få en oplevelse oveni hatten.

Europæisk Middelalderfestival i Horsens 26.-27. august 2011

Det perfekte arrangement for jer der ønsker en total oplevelse udover alle grænser! Afslut f.eks. dagens/ugens møder med en aften i middelalderen eller tag personalet med og få en weekend i Horsens som I sent glemmer.

Horsens midtby forvandles til en ægte middelalderby i små to døgn (fredag eftermiddag til lørdag kl. 23), og tilbyder alle tiders mulighed for underholdning og aktiviteter. Oplev f.eks. EM i Ridderdyst, nyd et ægte middelalderhøjbord eller se hvem der er bedst med bue og pil. Mulighederne er mange og der er noget for både store og små! Læs mere om Europæisk Middelalderfestival der finder sted hvert år sidste weekend i august!



Krimimessen i Horsens 9.-10. april 2011

Man behøver ikke være læsehest eller skræmt af en krimi, men et besøg på Fængslet i forbindelse med Krimimessen er en stærk oplevelse for de fleste! Den 10.-11. april 2010 har I en unik chance for at kombinere møder, konferencer eller måske en inspirationstur til Horsens med et besøg på Fængslet. Læs mere om Krimimessen og det spændende program.
Holmboe i Horsens 11.-13. marts 2011

I forbindelse med Den Klassiske Musikfestival Holmboe i Horsens er der gode muligheder for et anderledes indslag! For kun 250 kr./person er der adgang til en lang række arrangementer, som efter ønske og behov kan indpasses i jeres arrangement. Billetter kan købes på Horsens Ny Teater.



Ønsker du at se hvad der sker i Horsens på et givent tidspunkt?

Du finder stort som småt i den online kalender hvor du frit kan søge på tidspunkt eller kategori.

Eller tjek gå ikke glip af oversigten der fremhæver nogle af de bedste oplevelser i 2010!
VISITHORSENS Gasvej 17-19 8700 HORSENS Tlf. +45 75 60 21 20 Mail: info@visithorsens.dk KONTAKT