CORFITZ - Restaurant

Restaurant Corfitz i hjertet af Horsens er det ideelle sted at tage hen, når du forkæle dig selv og dine smagsløg. Den hyggelige restaurant ligger midt på gågaden og har et stort antal siddepladser både uden og inde.

Sidder du ved et af de mange borde udenfor, fungerer Corfitz som en hyggelig fortovscafé, hvor du kan nyde udeservering af både kølige drinks og lækre retter det meste af året.

På solskinsdage er Corfitz’ udeareal et af midtbyens store trækplastre og pladsen summer af liv fra glade gæster, der hygger sig i solen eller under en af de store parasoller. På køligere dage er restaurantens terrasse tit i brug – her er både tæpper og terrassevarmere for at sikre, at du kan holde varmen.

Indenfor har restaurant Corfitz to etager du kan vælge imellem. Stueetagen emmer af caféhygge og den er det oplagte sted til en dejlig brunch med kæresten, kaffe med veninderne eller lækre drinks inden en tur i byen.

På første sal kan du nyde ægte restaurantstemning med hvide duge og levende lys. Her er både plads til selskaber og intime middage med dem du holder af. Fortsætter du igennem lokalet kan du tage på en smagsrejse og nyde spændende vine i Corfitz’ vinbar, der tilbyder gode vine fra hele verden. Overalt er den rustikke indretning gennemført ned til mindste detalje og giver en hyggelig og afslappet atmosfære.

Uanset hvor i restauranten du sætter dig, er menukortet det samme og der udsigt til massevis af lækre smagsoplevelser. I bedste tapas-stil kan du selv sammensætte din middag ud fra restaurantens spændende udvalg af snacks – som de kalder deres mindre retter - samt tilbehør og saucer. Sæt f.eks. tænderne i grillet peber med feta, dybstegte rejser med chilimayo, andebryst med rødkål, appelsin og hasselnød eller friterede brisler med syrnet fløde og karse.

Foruden de indbydende snacks, kan du bl.a. glæde dig til restaurantens smagfulde signatur burger, møre bøffer og saftige stege, friskfangede muslinger og fisk, samt klassiske caféretter som clubsandwich, cæsarsalat og pariserbøf.

I Corfitz’ veludrustede bar kan du med sikkerhed finde lækre drikkevarer, som komplimenterer din middag. Her finder du nemlig både et velassorteret vinkort, danske og internationale øl på både flasker og fad, lækre drinks og longdrinks foruden spændende cocktail-pitchers (kander). Hver uge sammensætter restaurantens bartendere en ny pitcher, der f.eks. kan nydes inden middagen eller som afslutning på en oplevelsesrig dag i Horsens.

Synes godt om Corfitz på Facebook og få information omkring aktuelle arrangementer og tilbud.

­

Del denne side

Opdateret af:

VisitHorsens info@visithorsens.dk
 

Kontakt

Adresse

Søndergade 21
8700 Horsens

Telefon

+45 75 62 88 44

Fakta

  • Faciliteter

    • Udendørs servering

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.848067
Latitude : 55.86206